Med Financial Wellbeing får du tips til, hvad du kan gøre for at styrke dit overblik og forbedre din økonomi.

Du får inspiration og ny viden

Økonomi kan opleves som kompliceret, og derfor lader mange deres privatøkonomiske forhold passe sig selv. Målet er at ændre på dette.

Med Financial Wellbeing får du løbende tips og inspiration til, hvad du selv kan gøre for at forbedre din økonomi. Du vil opleve, at den nye læring giver dig inspiration og motivation til at gøre en aktiv indsats.

I alle konceptets tilbud er der fokus på, at det skal være enkelt. Det betyder, at det ikke kræver særlige kompetencer at forstå budskaberne og følge anvisningerne. Alle kan være med og blive bedre til at tage ansvar for deres privatøkonomi.

Guide og gode råd

Når du har adgang til Financial Wellbeing via din arbejdsplads, vil du løbende modtage gode råd til, hvordan du kan opnå en struktureret tilgang til din privatøkonomi.

De gode råd guider dig til at komme godt rundt om din økonomi med fokus på blandt andet:

  • Korrekt forskudsopgørelse for at undgå uventet skattesmæk
  • Hvordan og hvornår du bør gennemgå dine forsikringer
  • Hvordan du får overblik over dit forbrug
  • Opsigelsesvarsler og kursudvikling på realkreditlån
  • Hvad du skal være opmærksom på i din boligøkonomi
  • Hvordan du kan prioritere opsparing på kort og lang sigt

Webinarer

Vi afholder løbende webinarer, hvor du kan få styrket dine økonomiske kompetencer.

Når din arbejdsgiver har givet dig adgang til Financial Wellbeing, modtager du løbende invitationer, så du har mulighed for at tilmelde dig de webinarer, som har din interesse.

Temaer på vores webinarer kan være:

  • Bolig- og realkreditlån
  • Nedsparing og seniorøkonomi
  • Budget og hverdagsøkonomi
  • Arv og testamente
  • Opsparing og pensionsplanlægning

Webinarerne varer typisk 45-60 minutter.

Portal

Hvis du har adgang til Financial Wellbeing via din arbejdsplads, kan du logge ind øverst på siden og få adgang til værktøjer, der hjælper dig med at få overblik over din privatøkonomi.

For din økonomiske tryghed

Financial Wellbeing giver dig adgang til viden, værktøjer og uvildig økonomisk sparring hos WTW. Målet er, at du tager styring med din privatøkonomi og opnår større økonomisk tryghed og trivsel.